Tale – dimission
Kære venner, nybagte
studenter. Vi gjorde det!!
For ikke så længe siden,
vidste ingen af os, særlig meget om noget som helst.
Nu sidder vi så her i dag,
med de flotteste huer jeg nogen sinde har set, og har fået en betydeligt større
viden – og hvad så? Måske har du fuldstændigt styr på hvad der nu skal ske,
eller måske er du bare lettet og lykkelig. Uanset hvad vil tilværelsen se
anderledes ud, når vi vågner op om et par dage.
Det virker som i går at vi
så hinanden for første gang, men når man tænker tilbage, er der en verden til
forskel. Her tænker jeg ikke bare på massive lektiemængder og spændende
studierejser, som alle gymnasieelever oplever. Det har været fedt, men jeg vil
alligevel fremhæve nogle særlige omstændigheder, der har haft stor betydning
for denne årgang – på det økonomiske, faglige og sociale plan.
For tre år siden, fjernede
skolen tilbuddet om 3 øl til 50kr til fester og cafeer. Det skabte store
debatter og irritable elever. Vi formåede alligevel at finde en løsning, nemlig
Aldi. Her sad mange efter skoletid eller i forbindelse med cafeerne og fik
endnu billigere øl, end dem vi ikke længere kunne købe på skolen.
For halvandet år siden,
blev det forbudt. Ikke at man skal have en øl i hånden alle ugens syv dage for
at kunne have det godt, men det kan bare være hyggeligt. Det betød at mange i
stedet konverterede til en cigaret i gården, bare for hyggens skyld.
For et halv år siden blev
cigaretten i gården også fjernet. Vi har altså oplevet en række seriøse indgreb
i vores personlige frihed og udfoldelsesmuligheder. For hvad er det ifølge
pressen de unge vil ha’ og Åge ikke vil ha’? - Smøger og billige øl.
Hvis det passer, lever
denne årgang 100% op til samtlige statistikker, som indikerer, at ungdommen i
den vestlige verden har et problematisk forhold til nydelsesmidler. Men det
skal i ikke være kede af. Dels fordi det ikke er så slemt som de ”rigtige
voksne” tror, og dels fordi at alle stadig river og flår i os. Først var det gymnasierne
og Åge, nu bliver det de videregående uddannelser og ovenover dem alle, har politikerne
travlt med at fortælle os hvad vi kan gøre for Danmark.
Med det i mente, vil jeg
fortsætte med at beskrive, hvad det er, der efter min overbevisning, har dannet
rammen om denne årgang.
Da jeg startede her for 3
år siden, var det med en hvis skepsis, da mit indtryk af Viby Gymnasium var
præget af generelle fordomme om hierarkiet blandt byens gymnasier. Altså at vi
er gymnasiet hvor alle resternes samles, dem der ikke var plads til de andre
steder. Jeg er heldigvis blevet klogere. De sidste tre år har været et langt dementi
for de påstande. Vi er ikke et restgymnasium, men et godt- og velfungerende
gymnasium, der blot må kæmpe lidt hårdere for omverdenens anerkendelse.
I forhold til det faglige,
har vi været første årgang, som har dannet kendskab til faget bioteknologi. Man
kan forestille sig, det også har været grunden til, at vores gymnasium nu har fået
en science bygning. Vi har også været den sidste årgang af dem de kalder for
”prøvekaniner”. AT – det mest elskede projekt – ophører nemlig efter os. Vi har
oplevet en stramning af fraværsreglerne og i den forbindelse tvungen lektiecafe
ved 2 missede afleveringer. Ikke alle udpræget fede ting, men et udtryk for en
dynamisk skole.
I forhold til det sociale,
er vi også blevet meget bedre. Fænomenet døgnbrænder er en af de ting der er
sat i værk mens vi har gået her. Vi har kæmpet og med et godt resultat. Vi har
fået en fed idræts hal og var i den forbindelse millimeter fra at stable en
hockey turnering på benene.
Faktum er, at vi i dag
forlader denne skole med en masse oplevelser, som er særlige for vores årgang.
Nogle kan sige tak for tre år og det er så det. Andre vil fortsætte med at ses
langt ud i fremtiden. Fællesskabet har gennem årerne haft varierende styrke,
men stemningen på skolen har altid været præget af tolerance, respekt og accept af hinanden. Det opfatter jeg som
meget vigtigt og karakteristisk for Viby Gymnasium.
Selvfølgelig er det ikke
kun os elever der har dannet rammen om disse år. Åge, lærerne,
rengøringsdamerne, kantinepersonalet, det administrative personale og pedellerne
har også påvirket os og givet inputs. Både af sjove og mere seriøs karakter.
Trods visse begivenheder,
der må tilskrives vores ungdommelige kådhed og ikke kan refereres på sådan en
højtidsdag, har det været en fornøjelse at tilbringe tre afgørende,
personlighedsmodnende år sammen med jer. Vi begyndte som hvileløse teenagere
hvis definition af intens læsning var at læse den samme punchline to gange. Og
selv om den definition måske stadig gælder for nogle af os, vil jeg vove at
påstå at vi alle er kommet et betragteligt stykke videre i livet – både det
personlige og det faglige.
Verden står åben for os og
vi skal nu stå på egne ben. Der er behov for os derude og vi er så godt rustet
til det, som vi nu kan blive. Vi har alle sammen kæmpet i en eller anden grad
og kan nu give vores bidrag til samfundsudviklingen. Jeg vil i den forbindelse
ønske jer held og lykke og håber de næstkommende år bliver udbytterige,
udviklende og glædelige for jer.
Tak for nu, god sommer!
Julie Elmose Brøcker
