Dimissionstalen 2010

Kære Studenter

Til lykke med jeres eksamen. Eksamen er lykkeligt overstået. En periode som i år har været kortere og mere intens end nogen sinde før – det har jeres lærere helt sikkert også følt. En periode, hvor I virkelig har skullet planlægge stramt. Der var nemlig meget lidt tid til at læse mellem hvert fag, men I har nok alligevel følt den som uendelig lang.
Eksamensfeberen har I nu lagt bag jer. Det er måske for en tid slut med, at det er jer, der skulle tages særligt hensyn til, jer der skulle hjælpes lidt ekstra, så I kunne koncentrere jer om eksamenslæsningen.

Jeg glæder mig altid til denne her dag. Nu er det virkelig jer, som sidder her og er centrum for dagen, begivenheden, opmærksomheden – og glæden. Med hvide huer og måske lidt røde øjne klar til det, der må komme på en dag, som på en gang er afslutningen på en livsfase og begyndelsen på en ny.
I den nærmeste fremtid venter der så fest og hyggelige sammenkomster, hvor I bliver fejret, inden hverdagen melder sig igen.

Måske tænker I tilbage på den glade sommerdag for 2 – 3 år siden, da det længe ventede brev om jeres optagelse på Viby Gymnasium og HF omsider lå i postkassen. En helt ny skoleform, i forhold til grundskolen, stod foran jer og som I den gang sikkert kun havde vage forestillinger om, hvad indebar.

Nu har I gennemført den allerbedste ungdomsuddannelse, der findes i Danmark og som åbner døre for jer ikke blot herhjemme men også i udlandet. I er godt rustede til at gå i gang med en videre uddannelse. I har nu mulighederne, men også pligten til at udnytte dem – både fagligt og som aktive deltagere i det danske samfund.
 

Når jeg tænker tilbage på jer som årgang, er der heldigvis en lang række gode minder om områder, hvor I har blandet jer i debatten på skolen og har bidraget aktivt til, at skolen var et godt sted at være – både når det gjalt undervisningen, men i høj grad også socialt.
Det gælder temadage, Impuls, Melodi Grand Prix, hvor I klarede jer flot og også bakkede op om arrangementet på en ansvarlig konstruktiv måde. Forårskoncerten, revyen til den store skolefest, Filmfestivalen Sigurd, fællesarrangementer og ikke mindst deltagelse i skolens mange udvalg og råd.
Ét af de områder, hvor nogle af jer i afgangsklasserne har sat jer tydelige spor, er det store arbejde som I har gjort for at genrejse elevrådet, der desværre trængte til at blive fornyet – både m.h.t. indhold og organisation.
I har på en god måde tage ansvar for og været med til at præge den udvikling og de forandringer, der nødvendigvis hele tiden sker på en skole. I har langt fra været nogle ”brokkehoveder”, næh I har lige fra starten gået ind i en meget resultatorienteret dialog. I har gennem jeres handlinger vist, at I ville tage et medansvar for forandringer.

I formålsparagraffen for de gymnasiale ungdomsuddannelser siger bl. a. , at vi ”.. skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. … Eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og .. bidrage til udvikling og forandring..”

Det kan godt være, at vi en gang imellem har opfattet jer som meget selvoptagne og meget individualistiske. Jeg håber at noget af det, I har fået med her fra jeres snart forhenværende skole er viljen til at tage et medansvar for det samfund i lever i. Især ansvaret for at skabe dialog og sammenhængskraft i det danske samfund. Det opfatter vi som en selvfølge, men jeg tror det er vigtigt, at vi og I som de kommende meningsdannere fokuserer på at bevare dette.
 

I disse VM-tider er opmærksomheden fra rigtig mange sider vendt mod Sydafrika.
Nelson Mandela, Sydafrikas gamle landsfader, sagde bl .a. i sin tiltrædelsestale den 10. maj 1990:
”Vores daglige gerninger som almindelige sydafrikanere skal skabe en virkelighed som vil forstærke menneskehedens tro på retfærdighed, styrke (selv)tilliden til det gode i mennesker og støtte vores håb om et godt liv for alle.” og senere i samme tale: ”.. bygge bro over de kløfter, der deler os”
Flotte og kloge ord af en mand, der under apartheidstyret måtte tilbringe 18 år af sit liv i fængsel og som nu skulle stå i spidsen for at samle nationen.

Har vi også brug for at samle nationen? – ja i nogen grad vil jeg mene, så vi ikke bliver en samling af egoister, så den skandinaviske model ikke kommer under pres.
Professor Per Schultz Jørgensen udtrykker begrebet således: ”Samhørighed, fællesskab, social gensidighed, stabilitet – og solidaritet. Det er alt sammen udtryk for sammenhængskraft, der også har baggrund i det sociologiske begreb: social integration.”

Her vil der - tror jeg– være stærkt brug for, at I på alle planer er med til at skabe dialog og gensidig forståelse, så vores sammenhængskraft som nation forbliver stærk.

Man kan som eksempel udmærket tage udgangspunkt i sportens verden. Det benyttede Nelson Mandela selv ved flere lejligheder som et vigtigt redskab for at skabe dialogen. Det mest berømte var, da han før VM-finalen i rugby i 1995 iførte sig Sydafrikas holds spillertrøje, som den oprindelige sydafrikanske befolkning i realiteten ikke brød sig om, men som for Mandela var en gestus til forsoning med de hvide.
 


Også herhjemme skaber sporten social integration: Københavns Politis berømte chefpoliti-inspektør, Per Larsen, der er formand for Københavns Idrætsefterskole siger i en bog af Bjarne Henrik Lundis “Fællesskaber i forandring” .
“Jeg synes, at idrætsefterskolen er en fantastisk mulighed for at opdyrke fællesskaber med andre. Jeg kan kun opfordre til, at der er så mange sportslige, kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter som muligt. Når vi mennesker indgår i fællesskaber, bliver vi påvirket af hinanden, og det tror jeg gør, at vi får større respekt for andre.”
Vi kan altså også i vort land bruge sporten som et middel til at skaffe sammenhængskraft og forståelse for demokratiet. Ikke kun i professionel fodbold, som på den ene side samler nationen på stadion og foran tv’et, men på den anden side i sin substans næppe kan siges at være ret demokratisk.

Nej, jeg vil som eksempel hellere fremhæve de mange store og små sportsklubber, hvor I som trænere og ledere kan være med til at skabe fælles oplevelser, dialog og sammenhold, uanset hvilken social baggrund den enkelte udøver har.
Idræt som eksempel, ja, men mange andre fora kunne også anvendes: f. eks. jeres fremtidige uddannelse og senere arbejdsplads, så vi ikke får et ”Vi og de”-samfund, hvor den gensidige forståelse er ringe.
I har rigtig mange muligheder for at tage ansvar og bidrage til sammenhængskraften, hvad enten det er gennem sport – på et hold eller i foreningssammenhæng.

I jeres senere liv får I også opgaver og roller som spillerne på et hold. Så hvad enten i kommer i angrebet, spiller en forsvarsplads eller står på mål, er det vigtigt, at I udfylder rollen og at I også i overført betydning spiller for hele holdet.
 

Når vi så i den gamle fodboldsang, ”Reseppten”, skrevet til VM i Mexico synger:

”Vi står sammen, side om side.”

Bør det ikke kun forstås bogstaveligt i forbindelse med fodboldlandskampe, men i endnu højere grad tillægges en almen betydning.

Med disse ord dimitterer jeg årgang 2010 af studenter fra Viby Gymnasium og HF

Hjertelig tillykke.

Åge Weigelt
250610