Kære hf-ere og studenter
Et stort tillykke med jeres veloverståede eksamen.
Det har for mange af jer været en meget anstrengende tid, hvor I både skulle holde styr på et stort pensum og på nerverne. Jeg synes I har klaret det flot.
I og jeres eksamen har siden midten af maj stået øverst på dagordenen.
Det gælder her på skolen, men uden tvivl også hjemme hos jer selv, hos familien, hos kæresten og hos vennerne.
For alle os på skolen har opbakningen bag jer været synlig og tydelig.
Ved de skriftlige eksaminer sprang den måske mest tydelig i øjnene, når far eller mor, kæresten eller store søskende kom slæbende med jeres computere og printere – stillede det op for jer, afprøvede det, så I blot skulle sætte jer til rette og løse opgaverne.
Selv om I sikkert selv har takket for det, vil jeg også gerne på skolens vegne takke for hjælpen. En sådan hjælp har været guld værd for en presset og stresset elev.
Jeg synes det er vigtigt på denne dag at slå fast, at I studenter og hf’ere er blevet udstyret med den bedste uddannelse, der kan fås. I har selv kæmpet og slidt for den, æren er jeres, men I er også blevet godt hjulpet af jeres dygtige og engagerede lærere.
Så derfor også en stor tak til dem.
Igennem de sidste to eller tre år har I udviklet jer til en flok modne og kloge unge mennesker, klar til at tage de udfordringer op I møder i fremtiden.
I forældre, der kender hver af studenterne, vil have lagt mærke til, hvordan jeres unge menneske lige så stille har ændret sig. Diskussionerne omkring spisebordet er blevet mere og mere kvalificerede, og argumenterne er blevet skarpere. I har kunnet mærke, at den faglige ballast er blevet tungere efterhånden som årene er gået.
Jo, der er sandelig noget at fejre de kommende dage, og det hat I virkelig fortjent!
Til jer HF-ere vil jeg sige: I er jo den anden generation, der tager eksamen efter den nye hf- reform, så I har også i nogen grad mærket, at der er tale om en helt ny uddannelse, men hvor fejl og uhensigtsmæssigheder fra 1. årgang er blevet rettet.
Det er efter min opfattelse en rigtig god hf-reform, der med sine nye prøveformer giver en langt mere nuanceret måde at vurdere jeres kompetencer på.
Personlig tror jeg, at de nye begreber, som
Naturvidenskabelig fagfamilie
Kultur- og samfundsfaget
Eksamensprojektet
Tutor-ordningen
..alt sammen har været med til at gøre en god uddannelse endnu bedre.
I studenter er jo den første generation efter gymnasiereformen.
Her har kodeordet været samarbejde på tværs af fagene.
Virkeligheden er jo ikke enkeltfaglig. Selvfølgelig skal de enkelte fag eksistere, så man kan fordybe sig og lære deres metoder, men rigtig mange problemstillinger kan ikke løses i en enkeltfaglig virkelighed.
Mange problemer skal ”angribes” ud fra forskellige synsvinkler og med forskellige tilgange
Netop dette sker i Almen studieforberedelse, der startede som det nye gymnasiums største fag uden at ret mange i virkeligheden var helt klar over, hvad det gik ud på. Det har vi lært nu med jer som forsøgskaniner.
Den anden store reform i reformen er, at vi har forladt det gammeldags pensumtyranni og erstattet det med målbeskrivelser og kompetencer.
Begge nye tiltag er nu ved at være på plads, og jeg er sikker på, at I kommer ud med en eksamen, der giver jer et særdeles godt grundlag at læse videre på.
I har alle – både studenter og hf-ere - på godt og ondt været ”forsøgskaniner” på de 2 reformer. Heldigvis mest på godt, da lærerne har været meget opmærksomme på, at alt skulle lykkes. Lærerne har lagt et meget stort stykke arbejde i at forberede sig til undervisningen efter reformen. Ja, jeg garanterer, at netop I har haft de mest velforberedte lærere gennem mange år.
Oven i dette er vi så gået over til den nye 7-skala i stedet for 13-skalaen. Også dette er gået uden de store vanskeligheder – jah jeg tror den største vanskelighed har bestået i at forklare far og mor, at et nyt 7-tal er bedre end et gammeldags 8-tal!
Der er ingen grund til at undskylde for det, I har været udsat for. Det er såmænd gået ganske glimrende, men der er alt mulig grund til at sige jer tak for den respons – positiv og negativ – som I er fremkommet med undervejs. I har været gode til at evaluere undervejs, så vi fik de værste vildskud klippet væk i tide.
I denne situation har vi været godt hjulpet af en af skolens kerneværdier – den åbne dialog – som gør, at alle på skolen – elever og medarbejdere - er vant til at sige deres mening og præge udviklingen til gavn for helheden.
Som årgang har I virkelig blandet jer i debatten på skolen, og har medvirket meget aktivt til, at skolen er et godt sted at være – både når det gælder undervisningen, men i høj grad også når det gælder livet udenfor undervisningslokalerne.
Det gælder: Melodi Grand Prix, Impuls, Musical, Sigurd, Temadagene og mange flere, hvor I selv tager gode initiativer til gavn for jeres kammerater og hele skolen
I har også ydet en gedigen indsats i skolens mange udvalg og råd, bl.a. i bestræbelserne på at forbedre undervisningsmiljøet på skolen.
I har på en god måde taget ansvar og været med til at præge den udvikling og de forandringer, der nødvendigvis hele tiden sker på en skole.
I har langt fra været nogle ”brokkehoveder”.
Nej, I er lige fra starten gået ind i en meget ansvarlig og konstruktiv dialog, og I har gennem jeres handlinger vist, at I ville tage et medansvar. Tak for det.
Forandringerne kan give problemer, men de kan også i bedste fald give nye muligheder, og jeg håber, I har mod til og er i stand til at udnytte disse.
I skal udnytte det, som I kan: Være fleksible, se mulighederne i det uventede.
I skal sætte jer mål og drømme det umulige!
Udviklingen afhænger af jeres kreativitet og fantasi.
Det er jeres drømme og jeres ønsker, der skal være med til at bestemme, hvad det er for et samfund, som I gerne vil leve i.
Det er netop evnen til at drømme og fantasere, der skaber noget nyt.
Grundlæggeren af VISA-kortet og samfundsdebattøren Dee Hock sagde det således:
” Det er mindre farligt at drømme det umulige, end det er ikke engang at drømme det mulige”
Ud fra drømmene vokser de mål, som I vil med jeres eget liv og med samfundet i det hele taget.
Ikke alle mål kan nås, men det er forsøget på at nå dem, der tæller.
Måske ikke helt som digteren Benny Andersen udtrykker det i sit herlige digt:
”Råd til mine børnebørn”:
”Sæt jer store mål
Sæt jer tydelige spor.
Det skal kunne ses, at I har været her.
Nogle skød med slangebøsse efter tomme flasker.
Hvor er de flaskeskår i dag?
Jeg skød til måls efter månen.
Mærkerne ses tydeligt i dag.”
Knap så fjerene mål er nok trods alt bedre.
I skal drømme stort og kreativt, så I selv får ideer og ikke kun lever på andres.
På den måde får I originale tanker – selv om I ikke behøver at blive originaler. Det behøver ikke alt sammen at være stort og omfangsrigt, men der er en vis tilfredsstillelse ved af have skabt nogle idéer selv.
I skal sætte jer mål fordi I på den måde kan forfølge jeres drømme – eller i hvert fald nogle af disse.
Det behøver ikke at ende som Dyne-Larsen eller Mærsk McKinney Møller. Langt mindre kan gøre det.
Målene behøver ikke nødvendigvis at have med rigdom at gøre i økonomisk forstand, men handle om indholdet i jeres liv og jeres arbejde.
Brug mulighederne, brug al den viden, kreativitet og dannelse I har tilegnet jer gennem de 2 -3 år, I har gået her på skolen.
Benyt også de redskaber og metoder, I har fået,
Gør I det, står I godt rustet til at møde fremtidens udfordringer med viden og tolerance og dermed kan I være med til at udvikle og forbedre vort samfund.
Med disse ord dimitterer jeg årgang 2008 af hf-ere og studenter fra Viby Gymnasium og HF
Hjertelig tillykke.