I den kommende tid vil alle gymnasier og hf-kurser holde orienteringsmøder.
Jeg vil derfor opfordre alle i 8., 9. og 10. klasse til at deltage i disse møder sammen med deres forældre.
Det er mange gode grunde til at vælge en gymnasial uddannelse.
For mig selv er der ingen tvivl om, at der er den bedste start på voksenlivet, man overhovedet kan få, med en række faglige og personlige kompetencer, der kan bruges såvel i arbejdslivet som i fritiden:
Det gælder om at forstå den samtid og den kultur man lever i, og den fortid der ligger bag. Det gælder om at forstå den internationale verden og kunne tale flere sprog.
Det er vigtigt at få en forståelse af de naturvidenskabelige sammenhænge, der er baggrunden for store dele af vor velstand.
En studenter- eller hf-eksamen er almen dannende, og det er godt at vide meget i vor tid, både i arbejdslivet, men i lige så høj grad uden for arbejdet.
En studentereksamen er et godt grundlag for en videre uddannelse. Selv om de fleste unge måske ikke lige nu har et klart indtryk af, hvad den skal bruges til.
Her på Viby har vi Åbent Hus mandag den 28. januar kl 19.30.
Velkommen