fredag den 28. marts 2008

Elevrådets hyttetur





Elevrådets årlige hyttetur går i år til Moselund ved Hinnerup.

Den mere seriøse del af programmet bestod i gennemgang af skolens udvalgsstruktur samt elevrådets arbejdsfelter og muligheder for indflydelse.
Undervejs blev elevrådets status og gennemslagskraft vendt, og hvorledes man engagerer en større del af skolens elever i dette vigtige arbejde.

Vi havde også en meget lang debat om elevernes syn på skolen og resultatet af den netop afholdte UndervisningsMiljøVurdering.

Et andet vigtigt emne var elevernes ansvar for egen og hinandens læring, og hvordan man får skabt et godt undervisningsklima i klassen. I den forbindelse kom vi ind på, hvorledes standpunktskarakterer kan anvendes konstruktivt i elevens faglige udvikling.
Der er et stort ønske om flere samtaler med den enkelte faglærer om standpunkt og udviklingsmuligheder.

Endelig diskuterede vi forløbet af vejledningen og gennemførelsen af eksamen i Almen Studieforberedelse. Her ønskede elevrådet en meget grundig evaluering både på skolen og på landsplan.











Alt i alt en udbytterig eftermiddag med en god dialog.