Kære HF-ere og studenter
Til lykke med jeres eksamen.
Endelig kom den store dag! Nu er det virkelig jer, som sidder her og er centrum for dagen, begivenheden, opmærksomheden – og glæden. Med hvide huer og måske lidt røde øjne klar til det, der må komme på en dag, som på en gang er afslutningen på en livsfase og begyndelsen på en ny.
En forandring som først vil gå gradvist op for jer på et senere tidspunkt.
For sidste gang sidder I trygt side om side med skolekammeraterne, på jeres nu snart gamle skole.
Eksamensfeberen er forsvundet.
Når jeg i den sidste tid er gået rundt på gangene og har sludret lidt med jer, inden I skulle ind til eksamen, har jeg tydeligt fornemmet, at I til sidst var meget slidte.
Nu er det slut med, at det er jer, der skulle tages særligt hensyn til, jer der skulle hjælpes lidt ekstra, så I kunne koncentrere jer om eksamenslæsningen.
Vi har bl. a. set den synlige opbakning i form af alle de forældre, kærester eller store søskende, der har slæbt computeren ind til skriftlig eksamen, stillet den op og afprøvet den, så I bare skulle sætte jer til rette.
Selv om I sikkert selv har takket for det, vil jeg også på skolens vegne takke for hjælpen.
I den nærmeste fremtid venter der så fest og hyggelige sammenkomster, hvor I bliver fejret, inden hverdagen melder sig igen. Jeg håber I vil nyde det, for ”hvor har I fortjent det!”
I har nu gennemført den allerbedste ungdomsuddannelse der findes i Danmark, og som åbner døre for jer ikke blot herhjemme, men også i udlandet. I er godt rustede til de forandringer der står lige for døren.
For gymnasieelevernes vedkommende blev I de sidste, der fik en studentereksamen efter ordningen fra 1988. Der var dengang en række nyskabelser, bl. a. at man selv om man var sproglig kunne tage matematiske fag og omvendt. Rigtig mange af jeres slags på de17 årgange af studenter har haft både engelsk og matematik på højt niveau. Dette kan den nye gymnasiereform desværre ikke tilbyde.
I år fylder hf-uddannelsen 40 år . Hf-eksamen har jo lige fra starten været ”den anden vej” til en gymnasial ungdomsuddannelse, der giver mange adgangsmuligheder til videre uddannelse.
V. hj. a. denne har mange unge gennem årene fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som de ellers ikke ville have fået, hvis ikke de var startet på hf.
I er jo de første der tager eksamen efter den nye hf- reform og endda med en helt ny karakterskala.
Det er efter min opfattelse en rigtig god reform, der med sine nye prøveformer giver en langt mere nuanceret måde at vurdere jeres kompetencer på.
Personlig tror jeg, at de nye begreber som naturvidenskabelig fagfamilie, kultur- og samfundsfaget, eksamensprojektet, tutor-ordningen, alt sammen vil vise sig at være nyttige tiltag, så uddannelsen samlet set er blevet meget bedre.
I har på godt og ondt været ”forsøgskaniner” på hf-reformen. Mest på godt, da der har været megen opmærksomhed om den fra lærernes side. For at alt skulle lykkes. Lærerne har lagt et meget stort stykke arbejde i at forberede sig til undervisningen efter reformen.
Når jeg tænker tilbage på jer studenter og hf-ere som årgang, ser jeg på min indre film en lang række situationer, hvor I har blandet jer i debatten på skolen og har medvirket meget aktivt til, at skolen er et godt sted at være – både når det gælder undervisningen, og i høj grad også i det sociale liv på skolen.
Det gælder temadage, festforeningen Impuls, Melodi Grand Prix, forårskoncert, revy, Sigurd, fællesarrangement og ikke mindst deltagelse i skolens mange udvalg og råd.
I har på en god måde taget ansvar og været med til at præge den udvikling og de forandringer, der nødvendigvis hele tiden sker på en skole. I har langt fra været nogle ”brokkehoveder”. Næh, I er lige fra starten gået ind i en meget ansvarlig og konstruktiv dialog, og I har vist ved jeres handlinger, at I ville tage et medansvar for forandringerne, f. eks. skolens nye antimobbepolitik og nye politik vedr. fester.
Netop den måde I møder de mange forandringer på, der vil ske i jeres liv, vil efter min opfattelse være med til at præge hele jeres færden fremover.
I St. St. Blichers novelle ”AK! hvor forandret! genser hovedpersonen sin ungdoms ”flamme” Maren Lammestrup efter 20 år. Hun er naturligvis blevet ældre efter et hårdt liv.
Hovedpersonen forbinder forandring med det at ”.. udslette, dæmpe eller tilintetgjøre Skjønhed, Vid og munterhed.. ”
Altså en forandring, der kun forbindes med det, der ikke længere er og som dengang var bedre.
Man kan som hovedpersonen vælge kun at se forandring som noget negativt.
Eller man kan tage udgangspunkt i det kinesiske ordsprog:
”Når forandringens vinde blæser, er der dem, der bygger læhegn og dem, der bygger vindmøller”
Der er jo ikke alt i forandringen der er positivt, så byg læhegnet om de fælles værdier, traditionerne, familien, og venskaberne.
Udnyt vindmølleeffekten i form af kritisk nysgerrighed overfor det nye; udnyt mulighederne både uddannelsesmæssigt og i jeres senere erhvervskarriere.
Jeres forfædre var også vidner til meget store forandringer både teknologisk og i samfundsstrukturen:
Jeres oldeforældre oplevede teknologiske kvantespring som radioen og grammofonen, hvor man kunne sende og opbevare lyd.
Jeres bedsteforældre fik sort-hvid-fjernsynet, hvor man kunne få levende billeder lige ind i dagligstuen fra fjerne egne af verden.
Endelig jer selv og jeres forældre, der benytter computeren, Internettet og mobiltelefonen, så man er ”on-line med hele verden”
Disse meget store ændringer på det materielle område og vækst i vores levestandard vil sikkert fortsætte.
Men derfor er det ikke sikkert, at de medfører en tilsvarende vækst i livskvalitet. Kan vi overhovedet fordøje disse mange ændringer, så vores sjæl kan følge med?
Eller bør vi overveje, at bygge et mentalt ”læhegn” om vores værdier, vor familie, venskaber?, så lykke ikke bliver synonym med penge og forbrug.
Kant skelner mellem forandringens mulighed og dens nødvendighed. Ifølge naturens love sker forandring med nødvendighed, mens der i menneskets fornuft findes en mulighed for at ville forandre noget. Forandringen hænger altså også sammen med viljen til at forandre eller gennemgå forandring. Forandringens frihed kan man tage på sig eller fornægte.
For jer bliver forandring også et livsvilkår, hvor det gælder hele tiden om at se muligheder.
Det gælder f. eks. forandringer, der lige pludselig gør, at I kan opnå jeres drømmejob eller muligheden for en helt unik oplevelse i musikkens, kunstens eller i naturens verden. Det kan også bare være det at komme for sent til et fly, så man får lejlighed til at se en by, men ellers aldrig har været i.
Piet Hein siger det med digtet ”Det er utroligt – om menneskets muligheder”. Fra 1967:
Jeg tror, at tro på egne grænser røver
Os vore sande muligheders land.
Jeg tror på den almægtighed, vi øver
på langfærd over egen himmelrand
Jeg tror, at den erkendelse er sand
og rummer al den visdom, vi behøver:
Det er utroligt, hvad man ikke kan,
når man af ærlig vilje ikke prøver.
Jeg håber, skolen har givet jer redskaber og lærdom til at se positive muligheder i mange af de forandringer, som I gennem hele livet vil opleve. Forandringerne skulle som oftest ikke opleves som noget, der forringer jeres livsvilkår.
Forandringerne giver i bedste fald nye muligheder. Jeg håber, I har mod til og er i stand til at udnytte.
Med disse ord dimitterer jeg årgang 2007 af hf-ere og studenter fra Viby Gymnasium og HF
Hjertelig tillykke.
