søndag den 31. december 2006

Godt Nytår!


På året sidste dag er det på tide at sende en nytårshilsen til skolens elever.

Jeg håber, I har haft en rigtig god juleferie.
For mit eget vedkommende har den været helt perfekt. Vi har enten haft gæster eller været på besøg næsten hver eneste dag, så jeg har fået snakket og hygget mig sammen med venner og familie.

Ind i mellem har der også været tid til at læse et par bøger, bl. a. en meget interessant bog om stress: Hvordan kan man undgå eller i det mindst modvirke at andre får stress? .. og hvad kan man selv gøre for at undgå stress?
Der gives mange forskellige bud: Man skal planlægge i god tid, man skal sige fra med god samvittighed og man skal sørge for indimellem at få slappet godt af.
Mit eget nytårsforsæt bliver: ”planlægning i god tid”

Nytårsaften fejrer vi sammen med gamle klassekammerater, som min kone har gået i gymnasiet med. Vi mødes hvert år til et overdådigt sammenskudsgilde og med et flot fyrværkeri.

Rigtig godt Nyt År