At være rektor er et dejligt job, hvor man møder en masse interessante mennesker hver dag. Det er særdeles livgivende at omgås unge mennesker, der er i færd med at tage en uddannelse. De er på vej fra at være elever til at blive studerende, og rigtig mange er faktisk meget interesseret i skolearbejdet og i skolen som helhed.
Men hvordan går min dag?
Lad os tage en helt tilfældig onsdag:
Dagen starter 6.30 med morgenkaffe, læse 2 aviser og gå tur med hunden.
Derefter ind på skolen, hvor jeg lige når at sige "god morgen" til lærerne og kontoret inden timerne starter.
I første time underviser jeg 1.o i kemi - en rar og livlig 1.hf. Det er rigtig dejlig at have sin egen klasse at undervise, når en stor del af min dag ellers går med møder.
Derefter formiddagskaffe på lærerværelset og så ind på mit kontor for at tjekke mails ( jeg får 30 - 40 stykker om dagen) Der skal også læses post og skrives breve.
Ind imellem kommer der lige elev ind, der vil fortælle, hvorfor fraværet den sidste uges tid har været så højt. En anden elev kommer ind og drøfter et problem med sin SU.
Midt på dagen har vi ledermøde, hvor vi bl .a skal drøfte skolens udvikling, skolens økonomi og om der skal ændres på længden af den enkelte time i det kommende skoleår.
I middagspausen har jeg møde med FællesUdvalget, der består af elevrådets formandsskab. Det er vigtigt, at have en god kontakt med eleverne på forskellig måde; det er jo for deres skyld vi holder skole.
Midt på eftermiddagen er jeg til møde på naboskolen med et par rektorkolleger, inden jeg vender tilbage på skolen for at skrive breve under, tjekke mails og måske have en samtale med én af skolens nyansate kolleger.
kl 16. 30 kommer skolens flinke pedel Benny for at lukke skolen.
Derpå hjem og købe ind, lave aftensmad, spise og se tv-avis.
Dagens sluttes af med at besvare de sidste mails og gå aftentur med hunden.
lørdag den 25. november 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Aage,
Tillykke med din nye Blog - Nu har man pludseligt et menneskeligt billed af personen bag "Rektor", en fin ting...
Det var hurtigt du fik Bloggen kørt i stilling - vi vil etablere link til den fra den nye hjemmeside i løbet af denne weekend.
Venlig hilsen
Lars Kiel
Send en kommentar